Jack Badcock & Ciaran Ryan

 
Jack Badcock & Ciaran Ryan
© Allan MacDonald 2013 amdphoto.co.uk
 
Jack Badcock & Ciaran Ryan er et par spændende unge musikere på hastig fremmarch på den skotske folkemusikscene.
 
Jack Badcock (guitar & sang) kommer oprindelig fra County Kilkenny i Irland og nåede i 2014 frem til finalen i BBC Radio Scotland Young Traditional Musician Award. Han er især blevet kendt for sin flotte sangstemme og fine fortolkninger af både nye og gamle sange. Desuden er han en ganske ferm guitarist.
 
Ciaran Ryan (banjo, violin & mandolin) fra Brechin er en ung virtuos på diverse strengeinstrumenter. Han blev i 2006 All Britain champion på banjo i sin aldersgruppe - og når man hører ham spille, er det ikke svært at forstå hvorfor.
 
Jack og Ciaran mødtes i december 2011 på Sandy Bell's - Edinburgh's berømte folkemusikpub - og knyttede hurtigt et stærkt musikalsk bånd, som gennemsyrer deres musik. De komplimenterer hinandens spillestil fortrinligt og skaber en flot musikalsk oplevelse, hvad enten det er i en melankolsk ballade eller i et sæt hæsblæsende reels.
 
Jack og Ciaran er også med i de to spændende konstellationer Dallahan og Larsa.
 
  

Aktuelt

Jack & Ciaran kommer til Tønder Festival 2017 med Dallahan.

Videoklip

Udpluk fra koncert på UnderVærket i Randers:
Jack Badcock & Ciaran Ryan kort info

Jack Badcock

   

Ciaran Ryan

 

På turné:
Ingen aktuelle turnéplaner (DK)