Johnston & Gordon

 
Johnston & Gordon
 
Johnston & Gordon er en charmerende skotsk duo, der spiller sange fra "Skotland og omegn", og med et setup bestående af guitar, bodhran og flerstemmig sang kan de godt minde lidt om nu hedengangne The McCalmans - ægte og uforfalsket musik, ofte med politisk engagement samt en god portion skotsk humor og selvironi.
 
Duoen består af de to skotter Euan Johnston (tidl. ankermand i MacPolvo) og Andrew Gordon, der krydsede hinandens veje i forskellige musikalske sammenhænge i over et årti, indtil Euan i 2015 fik overtalt Andrew til at de skulle lave noget sammen. Euan og Andrew bringer hver deres forskellige tilgang til den skotske folke-musiktradtion ind i det musikalske samarbejde. Resultatet er underholdende, følelsesladet og - når de får gang i begge bodhrans - til tider frygtindgydende! Fra sange, der skildrer ældgamle stridigheder, Skotlands rige og sammensatte historie og kærlighedens glæder og farer, til nutidige skotske sange om livet og vilkårene i det 21. århundredes Skotland, leverer duoen en varieret, engageret og autentisk bid af en af Europas stærkeste sangtraditioner.
 
Johnston & Gordon har endnu ikke udgivet et album sammen, men barsler med planer om at gå i studiet i foråret 2017. Euan udgav dog i 2007 under bandnavnet MacPolvo et album med samme navn, med en blanding af skotske sange (bl.a. Robert Burns' Now Westlin' Winds og den makabre Twa Corbies om to ravne, der får et festmåltid ud af en død ridder) og sange fra "nærområderne" England og Irland. Det er en overset perle af et album med sange på både skotsk, engelsk og gælisk - bl.a. en meget enkel og smuk udgave af den irske sang Siubhal à rùn.

Andrew udgav ligeledes i 20017 et album med titlen You Don't Need A Beard (but it doesn't hurt) og har netop udgivet en live-CD - Live at Dunfermline Folk Club.
 
 
   
 

Aktuelt

Duoen var på turné i Danmark i november 2016 og er snart på vej i studiet for at indspillet et album.

Vidoer

Johnston & Gordon kort info

Hjemmeside:
www.johnstonandgordon.co.uk

    

På turné:
Ingen aktuelle turnéplaner