Om Yellow House Booking

 
Yellow House Booking formidler en række udenlandske folkemusiknavne - både til store og små spillesteder samt til dagligstuekoncerter. Udbuddet består af udvalgte kunstnere, som jeg kender godt og tror helhjertet på og hvis musik, jeg også selv holder af.
 
Jeg startede mit foretagende i 2012, og gradvist har det vokset sig større til nu at være et af Danmarks største bookingbureauer inden for international folkemusik.
 
De navne, jeg repræsenterer, spænder fra unge talenter til etablerede og internationalt anerkendte kunstnere, men de har alle det til fælles, at de leverer musikalske oplevelser af høj kvalitet - hvad enten det så foregår i en stor koncertsal, i en lille intim café eller hjemme i nogens stue!
 
Mit mål er, at de kunstnere, jeg formidler vil give publikum musikalske oplevelser, hvor de bliver bevæget på en eller anden måde. Hvorvidt det så betyder, at musikken får dig til at hoppe rundt i glædesrus, eller efterlader dig rørt til tårer eller simpelthen bare tavs af beundring - det er lige meget, bare den har rørt ved noget i dig!