West of Eden har gennem 30 år skabt deres helt egen blanding af britisk og irsk folkemusik, stærke egne sange og energisk folkrock. Med Jenny Schaubs karakteristiske vokal i front og et seks mand stærkt band med bl.a. violin, harmonika, banjo og guitarer er West of Eden først og fremmest et fremragende liveband.
Selv om bandet kommer fra Göteborg, ligger de musikalske rødder på den anden side af Nordsøen. Inspirationen fra den britiske og irske folkemusik løber som en rød tråd gennem musikken, men West of Eden har aldrig nøjedes med at fortolke traditionen. Gennem mere end ti albums har deres egen sangskrivning været helt central, og undervejs har de samarbejdet med bl.a. Kate Rusby, John McCusker, Michael McGoldrick og Heidi Talbot.
På scenen bevæger West of Eden sig ubesværet fra intime sange og akustisk historiefortælling til traditionelle tunes og medrivende folkrock. 30 år sammen har givet bandet et sammenspil og en sceneerfaring, der mærkes – uden at tage spilleglæden fra dem.
Nyt album: Lighthousekeeping I 2026 markerede West of Eden 30-års jubilæet med Lighthousekeeping, hvor bandet vender tilbage til den irske og skotske sangtradition. Albummet er indspillet i en gammel fyrpasserbolig på den svenske vestkyst med John McCusker som medproducer og Michael McGoldrick som gæstemusiker. |