Socks in the Frying Pan er en prisvindende trio fra County Clare på Irlands vestkyst, knudepunktet for traditionel irsk musik. Deres dynamiske vokalharmonier, virtuose musikalske evner og deres scenehumor har fanget og fænget publikummer rundt om i verden. De er et af de mest efterspurgte irske folkbands - og "sokkeinvasionen" fortsætter!
Bandet består af Aodán Coyne på guitar og sang samt de fabelagtige brødre, Shane og Fiachra Hayes på hhv. harmonika og violin/banjo. Trioen udgav deres debutalbum, Socks in the Frying Pan, i 2012 og opfølgeren, Return of the Giant Sock Monsters from Outer Space, udkom i 2015. Deres seneste album, Without a Paddle, udkom i 2016.
De tre musikere nyder åbenlyst at spille live og man blæses til tider næsten omkuld af deres ekvilibristiske musikalitet. Deres indbyrdes drillerier og jokes på scenen (især mellem de to brødre) gør, at man hele tiden sidder med et smil på læben, mens man nyder trioens musik. |